Hop til hovedindholdet

Sct. Hans Have logo

Gong meditation under åben himmel


Dato og tid

Mandag d. 29. juni 2020 kl. 16:30 til 17:45

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 29. juni 2020 kl. 10:00

Sted

Sct. Hans Have, Bistrup Allé 36, 4000 Roskilde Sct. Hans Have
Bistrup Allé 36
4000 Roskilde

Gong meditation under åben himmel


Arrangementsbeskrivelse



Kan du huske momenter, hvor følelsen af at være forbundet med naturen fyldte dig med lykke i nuet? 

Temaet for gong meditationen er naturen og dens forunderlige kræfter. Når vi er i kontakt med naturen med alle vores sanser, er det at der sker noget magiskt. Vi giver os tid til at fordybe os i naturen, mærker jorden under vores fødder, sanser træernes blade og lyset, der bryder igennem. 

En Gong er et gammelt helligt instrument til helbredelse, foryngelse og transformation. Den producerer en stærk lydbølge/vibration, der næsten er håndgribelig for berøring, hvilket fysisk stimulerer kroppen ved at påvirke hudens overflade og hver eneste celle. På celleplan er effekten at cellerne finder tilbage til sin egenfrekvens. Det højner din krops frekvens og styrker dit immunforsvar. Lydbølgerne balancerer også nervesystemet og påvirker din energi.

Vibrationerne er svære for den menneskelige hjerne at følge. Når du giver slip og bare lader lyden skylle over din krop og sjæl, så vil du kunne komme i en meditativ tilstand.  

Vi starter med lette åndedrætsøvelser for at sætte gang i kroppens energibaner. Derefter en kort meditation og afspænding for derefter at give dig hen og modtage vibrationerne fra gongen.

Medbring en yogamåtte/ underlag, samt et tæppe til at lægge over dig. Medbring evt. en pude til at lægge under dine knæ, så du får en mere afslappende liggestilling. Hvis det er svært at ligge ned, så medbring en taburet du kan sidde på. Alle kan være med uanset alder og fysik.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at benytte caféens toilet.

COVID-19 retningslinjer

Vi følger til enhver tid de gældende retningslinjer fra myndighederne. Det betyder også, at restriktionerne kan ændre sig dag for dag. Nuværende retningslinjer er en meter mellem hver deltagere man ikke deler husstand med. 

Hvor: Bag Sct. Hans Haves café under de høje træer på den store plæne.
Forbehold: Hvis det er regnvejr eller kraftig blæst, aflyses arrangementet og pengene betales tilbage. 

Om gong-spillerne

Betina Manniche er uddannet pædagog. Hun er der ud over NLP terapeut samt hypnoterapeut og også yoga instruktør indenfor Hatha og yin yoga´en. Sidst men ikke mindst udøver hun klangmeditationer, klangmassør og endvidere Gong spiller.

Arnlaug Björg Hálfdanardóttir er født i Island og er sygeplejerske. Hun er Master i Business Coaching og Kundalini yoga instruktør. Senere uddannede hun sig til Gong spiller og Gong Therapy.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >